2. januar 2006 - FINN CHRISTIANSEN, BERETNING FRA SKOLENS FØRSTE BESTYRELSESFORMAND

Første formand for den selvejende institution Viborg Gymnasium og HF 2007-18

Kommunalreformerne i 1970 og 2005 var af stor betydning for gymnasiet. Den første gav mulighed for, at Viborg Amt kunne etablere et gymnasium, og den anden betød overgang fra amtseje til statslig selveje, en hybrid mellem statsregulering og lokalt selvstyre.

Interimbestyrelse 2006

Kommunalreformen i 2005 betød, at amterne skulle nedlægges. En konsekvens heraf var, at amtsgymnasierne skulle omdannes til selvejende institutioner, som skulle være driftsklare 1. januar 2007 – den ændrede finansieringsform (taxametermodellen) dog først fra 2008. For at den nye ”virksomhed” kunne være klar til at fungere på et helt nyt regelsæt, fik rektor for det daværende amtsgymnasium, Lone Eibye Mikkelsen, til opgave at udpege en interimbestyrelse, der kunne forberede overgangen og tilvejebringe fundamentet for den nye institution.

Jeg blev udpeget som formand for interimbestyrelsen, og arbejdet begyndte 1. januar 2006. Min erfaring med selvejende undervisningsinstitutioner var sikkert grunden til, at jeg fik den spændende udfordring. Jeg var i årene før og efter erhvervsskolernes overgang til selveje i 1991   formand for Foreningen af handelsskoleledere (HFI) og deltog i den sammenhæng i utallige møder med vores minister og centrale embedsmænd for at skabe vilkår, som var tålelige for erhvervsskolerne. Det var en hård kamp dels for at sikre et reelt selvstyre dels for at skabe rimelige økonomiske vilkår. Det sidste lykkedes ikke i tilstrækkeligt omfang, hvilket skoleformen har lidt under siden. Erhvervsskolerne gennemgik dengang samme omstillingsproces, som gymnasierne mange år senere nu skulle igennem.

Erfaringerne fra dengang sad dybt i mig, da jeg sagde ja til at påtage mig formandsopgaven for et nyt selvejende gymnasium. Mit mål var at undgå alle de fejl og urimeligheder, som jeg tidligere havde oplevet ved erhvervsskolernes overgang til selveje.

Med denne baggrund i erindring gik jeg og interimbestyrelsen i gang med arbejdet primo 2006. Opgaven var bl.a.

– at lave udkast til vedtægter og bestyrelsessammensætning for den nye selvejende institution

– at opbygge en ny organisation med alle funktioner, som tidligere var placeret andre steder, bl.a. økonomistyring, lønadministration, elevadministration og bygningsdrift

– at udarbejde budget for 2007.

Interimbestyrelsen færdiggjorde sit arbejde og fik Undervisningsministeriets godkendelse af planerne.

Den første bestyrelse 2007-09

Valget af repræsentanter til den første bestyrelse fandt sted efter de nye vedtægter. Bestyrelsen valgte efterfølgende mig som formand. Jeg var taknemlig for valget og havde helt klart for øje, at den største udfordring i starten var at skabe forståelse hos medarbejderne for den nye balance mellem pædagogik og økonomi. Bestyrelsen sad jo nu med det overordnede ansvar. Men der var ingen tvivl om, at pædagogikken havde højeste prioritet. Et højt kvalificeret og engageret lærerkorps var helt afgørende for, at skolen kunne få succes i den nye virkelighed med et mere konkurrencepræget marked, hvor antallet af elever var afgørende for den taxameterøkonomi, som de nye tilskudsregler muliggjorde. Gymnasiet skulle være et sted, hvor dygtige medarbejdere og elever søgte til – ikke fra!

Med ansvaret fulgte også retten til frit at kunne disponere økonomisk. Det gav en frihed af hidtil ukendt omfang. Vi kunne selv beslutte at renovere, bygge, efteruddanne, købe udstyr og kunst, markedsføre og alt andet, blot der var penge til det.

Det var med stor ydmyghed, at jeg gik til opgaven. Jeg begav mig som handelsskoledirektør over i en konkurrerende skoleforms indre maskinrum. Jeg tænker ofte på, om jeg med mit udgangspunkt kunne skabe tillid og samarbejde om de nye udfordringer. Fremover handlede det ikke blot om pædagogiske spørgsmål men også om mange nye fokuspunkter som regnskab, budget, overskud, egenkapital og likviditet.

Min betænkelighed blev dog hurtigt gjort til skamme, idet alle på skolen var indstillet på at videreudvikle skolen på den bedste måde under de nye rammer og vilkår. Jeg var positiv overrasket over denne tilgang til arbejdet, som trods alt bragte alle ansatte i en helt ny situation. Jeg mødte en medarbejderstab, der var klar til opgaven, og som med indsigt og holdning indgik i en konstruktiv dialog om fremtiden.

Det handlede også om at finde grænsen mellem bestyrelsens og rektors ansvar og opgaver. Bestyrelsen havde det overordnede ansvar for skolens økonomi og udvikling, mens rektor tog sig af den daglige drift, herunder optagelse af elever, ansættelse og afskedigelse af personale, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, indkøb af materialer, udstyr og inventar, lokaleforsyning, oplæg til strategiplaner mv.

Den første rektor

Lone Eibye Mikkelsen blev den selvejende institutions første rektor. Hun havde siden 2003 været rektor for Viborg Amtsgymnasium og kunne dermed bringe indsigt og erfaring med over i den nye institution. Det betød, at vi fra starten kunne videreføre de udviklingsplaner, som hun allerede var optaget af. Hun fik også held med bl.a. at ansætte en medarbejder med løn- og økonomiekspertise fra amtet til at lede skolens nye økonomifunktion. Dermed var forudsætningerne for en dynamisk og udviklingsorienteret ledelse skabt.

Der udviklede sig hurtigt et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem ledelsen og bestyrelsen – både på det strategiske og økonomiske felt. Kemien passede på en ualmindelig god måde, og udviklingen kom hurtigt op i tempo. Rektor var en økonomisk og pædagogisk drivkraft. Hun havde en sjælden sans for det muliges kunst. Derfor lykkedes rigtig meget.

Bygningerne, hvor vedligeholdelse tydeligvis ikke havde haft høj prioritet i amtets ejertid, trængte til en kærlig hånd. Maling, utætte vinduer, dårligt isoleret tag, nedslidte toilet- og badeforhold, slidte møbler og udstyr – ja, der var nok at tage fat på. Da vi jo nu havde fået selvstyre, kom der efter ledelsens indstilling hurtig gang i de tiltrængte forandringer herunder en ny naturvidenskabelig fløj, som det gamle amt nåede at bevilge penge til i overgangsperioden til selvejet.

Skolen skulle også have et nyt navn. Efter en konkurrence blandt lærere og elever blev navnet: Viborg Gymnasium og HF.

På de følgende bestyrelsesmøder havde vi ofte drøftelser af medarbejdervilkårene. Da personalerepræsentanterne i bestyrelsen havde en god og realistisk indstilling til de overordnede hensyn, undgik vi afstemninger om punkterne og opnåede konsensus gennem en frugtbar dialog på møderne.

Større begivenheder i min formandsperiode 2007-18

Med oplæg fra ledelsen var bestyrelsen altid meget indstillet på at skabe de bedste vilkår for den pædagogiske udvikling på skolen. Jeg mindes ikke, at bestyrelsen på noget tidspunkt modsatte sig ledelsens ønsker om pædagogiske initiativer. Indstillingerne blev drøftet, nogle gange med kritiske indlæg fra medarbejderrepræsentanterne, men ved fælles hjælp fandt vi altid acceptable løsninger.

Økonomien optog som nævnt bestyrelsen meget. En sund økonomi var forudsætningen for at videreudvikle skolen både pædagogisk og bygningsmæssigt. Vi fik en elendig start, idet vores egenkapital 1. januar 2007 var et minus på ca. 2,5 mill. kr.  Med overdragelsen fra amtet til selvejet fulgte kun få værdier men en stor feriepengeforpligtelse. I løbet af 2007 fik vi dog ændret fortegnet til plus. Takket været en god elevtilgang lykkedes det at opnå pæne økonomiske resultater. I 2010 overtog vi også bygningerne til en meget fordelagtig pris.  Efterhånden blev soliditeten så god, at vi uden problemer kunne finansiere 2 nybyggerier.

Modernisering og nybyggeri

I det nye konkurrenceprægede uddannelsesmarked var markedsføring et værktøj, som skolen måtte forholde sig til. En forudsætning for stor tiltrækning af elever var en moderne skole. Derfor blev der igangsat et omfattende renoverings- og moderniseringsprogram, så skolen kunne fremtræde endnu mere indbydende for såvel nuværende som kommende elever. De fysiske rammer var blevet en parameter ved siden af skolens høje pædagogiske kvalitet og resultater.

Elevtilgangen voksede, og der blev behov for flere klasselokaler. Projekteringen af en ny sprogfløj blev igangsat. Rummelige og fleksible lokaler var målet. Fløjen blev taget i brug i 2012.

I den forbindelse var vi lige ved at komme i alvorlig klemme, idet arkitektfirmaet Friis og Moltke, der havde tegnet det oprindelige byggeri, mente at have alle rettigheder til fremtidige udbygninger. Efter et juridisk tovtrækkeri faldt sagen på plads, og vores plan kunne gennemføres.

I forbindelse med nye arbejdstidsregler blev der behov for at lærerne kunne tilbringe mere tid på skolen. Rammerne var ikke tidssvarende, så bestyrelsen godkendte ledelsens udbygningsplan med en ny fløj med moderne arbejdspladser, som var klar i 2014.

Planerne om en tredje bygningsudvidelse – et experimentarium – blev ikke til noget. I forbindelse med de årlige finanslove, hvor bl.a. taxametersatsen pr. elev fastsættes, blev der indført nye effektiviseringskrav til bl.a. gymnasierne. Her stødte vi for første gang på ulempen ved at være en del af den statslige finanslov. Når der mangler penge på et område, må andre bøde. Det betød, at der ikke længere var den samme rummelighed i økonomien, som vi havde oplevet de første år. Risikoen for, at bygningsdriften med endnu et nybyggeri ville blive for dyr på bekostning af den pædagogiske kvalitet, blev for stor. Efter en drøftelse i bestyrelsen blev planen droppet.

Kunst og udsmykning

Med moderniseringen og udbygningen fulgte også ønsket om mere kunst og udsmykning af lokalerne. Selv om både den oprindelige som de to nye tilbygninger er arkitektonisk kunst i sig selv, er forskellige former for billedkunst også med til at understøtte et miljø, der egner sig til læring og samvær. Bestyrelsen var fra starten meget positiv indstillet over for udsmykningsønsket og gav rektor ret frie dispositionsrammer til formålet inden for de lagte budgetrammer. Rektor fik bl.a. gennem et samarbejde med et lokalt galleri og skolens kunstudvalg opbygget en flot samling af billedkunst. Udsmykningen kulminerede med den norske billedkunstner Marius Martinussens store vægmaleri i fællesområdet i den nye sprogfløj.

I takt med indførelsen af de økonomiske effektiviseringer i midten af årtiet måtte kunstkøbene vige lidt for pædagogiske hensyn.

Skolens anden rektor

I 2014 fik Lone Eibye Mikkelsen stillingen som rektor for Århus Katedralskole. Derfor blev der nedsat et ansættelsesudvalg, der skulle finde hendes afløser. Det førte til en del møder og samtaler – måske for mange var der nogen der mente – men udvalget fandt efter flere samtaler frem til Mads Fjendsbo, der kom fra en stilling som vicerektor ved Holstebro Gymnasium. Han fandt sig hurtigt tilrette og fortsatte den gode samarbejdspraksis, som havde været gældende fra 2007.

Formanden takker af i 2018

Valgperioden følger kommunevalgsperioden. Efter i alt 12 års formandskab for henholdsvis interimbestyrelsen og gymnasiebestyrelsen følte at jeg, at det ville være godt med ny dynamik. Alderen taget i betragtning valgte jeg at stoppe og videregive stafetten til yngre kræfter. Sidste bestyrelsesmøde var den 19. marts 2018. Dermed sluttede en af de meget spændende perioder i min erhvervskarriere.

Hermed mit ønske om en fortsat god udvikling og et stort tillykke med jubilæet.

Finn Christiansen

Lidt om mig

Finn Christiansen – Kortfattet CV

Født: 1943

Cand.merc.

I alt 42 år i handelsskolesystemet 1965-2007, de sidste 21 år som direktør for Skive Handelsskole.

Foreningsarbejde:

HL – Handelsskolernes Lærerforening – Bestyrelsesmedlem fra 1971 – 1986

HFI – Handelsskolernes Lederforening – Bestyrelsesmedlem 2/10 1987 –  29/9 1995

Medlem af utallige uddannelsesrelaterede udvalg, bl.a. Erhvervsuddannelsesrådet.

Formandsposter:

HFI 1988 – 1995 under bl.a. Bertel Haarder og Ole Vig Jensen. Specielt perioden omkring 1990/91 med indførelsen af selvstyre og taxameterfinansiering og efterfølgende årlige genopretningskampe var meget udfordrende.

Viborg Gymnasium og HF:

Formand for interimsbestyrelsen jan-dec 2006 i forbindelse med gymnasiets overgang fra Amtsejet institution til statslig selvejende institution.

Formand for bestyrelsen for den selvejende institution VGHF fra 1. jan 2007 – 2018.

Genvalgt for perioden 2010-14 og for 2014-18. Store tilbygninger i 2012 og 2014.

Udmærkelser:

Sparbank Vest initiativpris 1987

Ridder af Dannebrogordenen 1996